Der er nogle ting, der skal blive sagt højt, inden vi rigtigt går i gang.
Linux er gratis at anskaffe – for det meste
Der er ganske vist Linux-leverandører, som laver varianter, som man betaler for – for eksempel har Red Hat abonnementer, hvor man betaler for support. Men de fleste varianter kan anskaffes uden omkostninger. Og det gælder også opdateringer til de programmer, man bruger.
Windows og Linux kan leve på samme computer
Linux kan installeres ved siden af Windows. Man taler om dualboot, hvor computeren kan starte i det ene system eller det andet. Linux kan læse en del forskellige filsystemer, så man kan overveje at have en partition til dokumenter, som begge systemer kan gå til.
Det er ret almindeligt, at man starter med at bruge begge dele, så man stadig har adgang til det, man har været vant til, men også kan prøve det nye.
Linux kan være hurtigere på din computer og gøre ældre hardware brugbar
Dette er det ikke en naturlov, at den altid vil være. Men oftest. Eftersom man selv vælger, hvad brugerfladen skal kunne, og hvilke programmer man vil bruge, så kan man faktisk få nogle halvgamle maskiner til at yde ganske respektabelt, og jo ikke mindst hvis man har nogle ret basale behov. Hos nogle er det blevet en hobby på grænsen til en livsstil at finde computere på en genbrugsplads og gøre dem friske igen – mange år efter at det system, de oprindelit blev solgt med, er holdt op med opdatering til funktioner og sikkerhed.
Samtidig skal det siges, at de store Linux-desktops kan suge en del processor- og RAM-ressourcer i systemet. Sådan er det jo – en stor motor stiller større krav end en lille, og man får en masse ud af det. Nogle mennesker vil gerne bruge deres maskine til at tygge data på, for eksempel, eller vil hellere have den til at reagere på et kvart sekund end et halvt sekund, så selv om der har en massivt kraftig computer, vælger de stadig meget et letvægtssystem fremfor et med effekter og pynt. Mere om det i afsnittet om brugerflader.
Under alle omstændigheder giver det måske mest mening at konkludere: Du kan med ret stor sikkerhed finde en variant, der passer til den maskine, du har.
Det er ikke alle programmer, som du plejer at bruge, som du kan få
De fleste, der skifter over fra Windows eller Mac, har ting, som de plejer at bruge. Der er folk, der redigerer billeder, lyd, video, måske skriver de og er vant til at bruge nogle programmer – der er mange vaner.
Linux er ikke altid en god business case for kommercielle leverandører. Dels er vi forvænte og ikke så rede til at betale for ting – dels er der ikke så mange af os. I kontormiljøer styrer Windows alt, og på en række kreative områder har Apple overtaget.
Så hvis man ikke kan komme videre uden Photoshop, for eksempel, så er det kke den vej, man skal.
Ikke at der ikke er en del – for eksempel Zoom, Slack, Steam, Spotify – men der er en del, der ikke findes. Så det skal man undersøge, inden man laver det store skift.
Der er så til gengæld en masse andre programmer. Der er et rigt udvalg. Mere om det i sektionen Programmer: Flagskibe og lavere profiler.
Der er filosofier hos Linux-folket, som kan være inkluderende og ekskluderende
Der er en lang forhistorie, som gør, at der er meninger, der kan komme til at fylde meget, når man taler med Linux-brugere. Man taler om open source. Man taler om Fri Software. Så der er en fællesskabskultur, men folk tænker det forskelligt. For nogle er det en bevægelse, for andre et fyrtårn af socialisme, for andre igen en nærmest prepper-agtig frihedsøvelse. Der er en tilpasnings- og selvbygger-kultur. Der er også en del akademiske fællesskaber og derfor en del programmer, systemer og principper, der har afsæt i universitetsmiljøer, og dér finder man også en tradition, der tapper ind i det altruistiske.
Man taler meget om community og communities.
Det er det, jeg taler om, når jeg bruger udtrykket fællesskab og fællesskaber.
Det er ikke helt dækkende – men det vil tjene formålet for nu.
Der findes oprigtigt talt elitære træk i nogle af fællesskaberne. Der er Linux-varianter, som omtales som for særligt teknisk orienterede eller meget erfarne brugere. Og der er andre, der lægger vægt på at bygge inklusive fællesskaber. Men det betyder, at man nogle gange kan opleve at diskutere med erfarne brugere, som ikke vil have megen tålmodighed til overs for skråsikre udsagn fra en begynder.
⟵ Personlig indledning ~ Overblikket: En indflyvning på Linux ⟶